Regn ud, hvad det koster at arbejde mindre

Det er blevet lettere at se, hvad brug af overenskomsternes seniorordning vil betyde for økonomien som pensionist. 

Det er blevet lettere at regne på, hvad brug af seniorordningen betyder for økonomien. Foto: Magnus Klitten. 



En ugentlig fridag eller mere fleksibilitet i hverdagen er ofte blandt ønskerne for, hvordan de sidste år på arbejdsmarkedet skal indrettes. 
 
Seniorordningen er en del af overenskomsterne for ansatte i industrien  og fødevareindustrien og betyder, at du fem år før din folkepension kan arbejde mindre uden at gå ned i løn. Det finansieres ved, at arbejdsgiveren indbetaler mindre til pension. I stedet bruges beløbet til at betale for den nedsatte tid.

Joan_Alsing_Fotograf_Magnus_Klitten
Industriens Pension har netop forbedret mulighederne for selv at regne på seniorordningen og fx se:
  • Hvor mange fridage der kan ’købes’ i stedet for indbetaling til pension.
  • Konsekvensen for den forventede månedlige pension ved at ’købe’ seniorfridage.
”Vi er glade for, at vi nu har et forbedret værktøj til medlemmerne, så det er let at se prisen på ekstra fridage. For nogle medlemmer er seniorordningen en meget central del af deres sidste år på arbejdsmarkedet – og det kan måske være det, som gør, at du kan blive på arbejdsmarkedet lidt længere, hvis fysikken og lysten er til det,” siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension. 
 
Du kan logge ind på Min Side og bruge beregneren, når du har seks år til folkepension. 
 
Læs mere om seniorordning.