27.000 kr. ind på pensionskontoen siden nytår

Som medlem i Industriens Pension kan du glæde dig over at få et af branchens bedste afkast.

Det viser en ny analyse fra det uafhængige analysebureau Morningstar, som har kigget på, hvordan pensionsselskaberne har klaret sig i første halvår af 2016. Også når man kigger flere år tilbage, ligger Industriens Pension med helt i toppen i analysen. Det betyder, at du har fået flere penge ind på din pensionskonto.

Hvor meget er det så blevet til? Ja, det afhænger af opsparingens størrelse, din løn og hvor gammel du er. 

For medlemmer på 50 år er opsparingen i gennemsnit vokset med 27.000 kr. i løbet af årets første seks måneder, når indbetalinger og afkast er talt med.

Kigger vi lidt længere tilbage, så vil samme opsparing faktisk være vokset med hele 260.000 kr. siden begyndelsen af 2013, hvor de 85.000 kr. kommer fra indbetalinger, mens de 175.000 kr. kommer fra afkast.

Log ind på Min Side og følg dit afkast.