Få mest ud af dine pensionspenge

Medlemmer kan nu selv vælge, hvordan pensionen skal udbetales – og på den måde minimere modregning i ydelser fra det offentlige.

Det kan være et puslespil at få sammensat udbetalingen af din pension, så du får mest muligt ud af opsparingen. Udbetalingen af pension skal fx holdes op mod folkepension, efterløn, modregningsregler og måske også din ægtefælles økonomi.

Som noget nyt kan du selv vælge, hvordan opsparingen skal udbetales. Måske giver det mest mening at få udbetalt et engangsbeløb og så vente et par år med at få ratepensionen udbetalt.

Gratis gennemgang af husstandens økonomi
Industriens Pension tilbyder alle medlemmer over 55 år en senioranalyse. Analysen gennemgår hele husstandens økonomi og kommer med bud på, hvordan du får mest ud af din opsparing.

”Reglerne for udbetaling af pension er svære at navigere rundt i – derfor er vores senioranalyse et vigtigt redskab, når vi snakker pension med medlemmerne. Det er vores opgave at gøre pensionen så enkel som muligt for medlemmerne,” siger Joan Alsing, forsikringsdirektør, Industriens Pension.

Læs mere om udbetaling af pension og senioranalyse.