Hvorfor bøvle med banken?

6 gode grunde til at indbetale ekstra i Industriens Pension

Er du en af dem, der går i banken for at indbetale ekstra til pension, er der god grund til at læse med. Medlemmer i Industriens Pension kan med fordel sætte de ekstra indbetalinger ind på deres eksisterende pensionsordning.

Ekstra opsparing koster ikke ekstra 
Det er oftest forbundet med øgede omkostninger at gå i banken. Sådan er det ikke i Industriens Pension. For uanset hvor meget du sætter ind på din pension, betaler du det samme i administration. 

Industriens Pension tilbyder aldersopsparing
Som supplement til den normale pensionsopsparing anbefaler mange banker en aldersopsparing. Det gør de, fordi det er en attraktiv opsparingsform, som ikke alle pensionsselskaber tilbyder. Men de fleste medlemmer i Industriens Pension har allerede en aldersopsparing, så det er oplagt at indbetale ekstra til den opsparing.  

Industriens Pension har det hele
Husk, at uanset om du ønsker at indbetale ekstra til en aldersopsparing, ratepension eller livrente, så er det muligt i Industriens Pension. Er du i tvivl, så ring, og få en snak om, hvad der er mest hensigtsmæssigt for dig.

Bedre overblik
Udover at det er billigere, så giver det et bedre overblik at have samlet sine pensioner i et selskab. Så behøver du kun at tjekke din pension et sted, når du vil følge med i, hvordan det går med din opsparing.

Nemt at betale ekstra ind
Industriens Pension er vant til at håndtere dine pensionsindbetalinger. Ønsker du at indbetale ekstra, kan det også køre helt pr. automatik, så du ikke behøver bruge tid på det. 

Stabilt afkast
Industriens Pension har over en årrække været gode til at investere dine pensionspenge. 100 kroner indsat i 1993, er nu vokset til mere end 700 kr.

Boost din pension

Læs mere om, hvordan du kan booste din pension.