Du er forsikret, hvis uheldet er ude
Ud over opsparingen til din pension, kan din pensionsordning indeholde vigtige forsikringer. Forsikringerne giver en økonomisk håndsrækning til dig og dine nærmeste, hvis dit liv pludselig tager en alvorlig drejning. Du er typisk forsikret
- hvis du bliver ramt af visse kritiske sygdomme
- hvis du mister en større del af erhvervsevnen
- hvis du dør.
Tilpas forsikringerne efter din situation
Dit behov for forsikring kan ændre sig i takt med din situation. Vi anbefaler, at du løbende vurderer, om du har behov for at ændre størrelsen på dine forsikringer . Du kan også vælge, hvem der skal have udbetalt din pension, hvis du dør.
Hvis du logger på
Min side, kan du se dine forsikringer og nemt selv tilpasse størrelsen på dem.
Du skal være opmærksom på, at hvis du vælger at
forhøje en eller flere af dine forsikringer, så træder denne forhøjelse først i kraft efter 12 måneder.