Vores anbefaling til din pensionsopsparing
De fleste vil gerne kunne leve på samme måde, når de går på pension, som de gør, mens de arbejder. Derfor anbefaler vi, at du skal have samme rådighedsbeløb, når du går på pension, som du har lige før, du går på pension.
Når du går på pension, er der en række udgifter, du ikke længere har. Fx:
- kontingent til fagforening og a-kasse
- indbetaling til efterløn
- arbejdsmarkedsbidrag, eget pensionsbidrag, indbetaling til ATP og eventuelle indbetalinger til ekstra pension.
Derfor kan du også nøjes med at få lidt mindre udbetalt i pension, end du får i løn, og stadig have lige så mange penge til forbrug og faste udgifter.
Vi anbefaler en status på 85 % eller mere*
Vi anbefaler, at du har en pensionsstatus på 85 % eller mere. Det gør vi, fordi beregninger viser, at du vil have det samme eller højere rådighedsbeløb, som lige inden du går på pension.
Sådan kan du ændre din pensionsstatus
Din pensionsstatus bliver automatisk beregnet ud fra de oplysninger, vi har om dig, men du kan selv danne en ny status ved at ændre i dine lønoplysninger, ønske til pensionssalder eller se, hvad der sker, hvis du sparer ekstra op.
I nogle tilfælde kan vi ikke automatisk beregne din pensionsstatus. Det gælder fx, hvis du er ved at flytte din pension til eller fra Industriens Pension, eller hvis vi mangler oplysninger om dig. Hvis din pensionsstatus ikke allerede er beregnet, kan du selv beregne din status ved at indtaste oplysninger om dig og din pension i selvbetjeningen.
*Om vores anbefaling
Vi tager udgangspunkt i den løn, du har i dag og omregner den til den løn, du sandsynligvis vil have, lige inden du går på pension. I vores beregninger har vi regnet dine pensioner om til livslang pension. Det giver en bedre idé om, hvad du i gennemsnit kan regne med at få udbetalt som pensionist.
Vores generelle anbefaling er en bruttodækningsgrad på 85 % for at sikre et uændret rådighedsbeløb, når du går på pension. For nogle kan en lavere dækningsgrad – ned til 80 % – være tilstrækkelig, især hvis man har lavere løn og forventer at få det fulde folkepensionstillæg. Hvis folkepensionstillægget ikke medregnes, skal man regne med en dækningsgrad på 88 %.
Sådan er anbefalingen er udregnet
Den generelle anbefaling er udregnet som: Bruttoindkomst som pensionist (folkepensionens grundbeløb + arbejdsmarkedspension + ATP) divideret med lønindkomst inkl. eget pensionsbidrag (1/3 af pensionsindbetalingen).
Din folkepension er som udgangspunkt med i beregningen. Du kan dog vælge at udelade den, hvis du ikke ønsker, at den skal være en del af din pensionsstatus. Folkepensionens tillæg indgår ikke i beregningen, da vi ikke ved, om du vil være berretiget til tillægget, den dag du går på pension.
Beregningen* er lavet for en enlig folkepensionist uden børn. Transport- og boligudgifter er ikke medregnet, og resultaterne kan derfor variere for par eller husholdninger med andre forhold. Partners økonomi kan fx have stor indvirkning på hustandens samelde rådighedsbeløb og muligheden for at modtage folkepensionstillæg.
Det er i den sammenhæng også vigtigt at pointere, at der en række individuelle og økonomiske forhold, som er svære at tage højde for i beregningen, da det kan nå ændre sig markant før man går pension. Derfor er Pensionsstatus også kun ment som et værktøj, der kan give dig en indikation om du er på rette vej til at have samme rådighedsbeløb, den dag du går på pension.
Når du bliver 55 år,
anbefaler vi, at du laver en Pensionsplan som med større sikkerhed kan give dig
et mere retvisende billede af din økonomiske fremtid som pensionist.
*Beregningerne er baseret på data fra Danmarks Statistik og Økonomiministeriet og bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.