Du kan undtagelsesvist få udbetalt pensionsordningen, inden du er gået på pension, hvis du er flyttet til udlandet, og du ikke længere har skattepligt i Danmark.
Får du udbetalt din opsparing før tid, skal du betale op til 60 % i afgift til staten. Vi trækker afgiften fra, før vi udbetaler pengene til dig.
Bemærk, at vi ikke kan behandle din ansøgninging om udbetaling uden den nødvendige dokumentation.
1. Inden du søger
Vi skal have dokumentation fra SKAT for, at du ikke længere har fuld skattepligt i Danmark.
Du skal derfor bede SKAT om at udfylde denne blanket
Ophør af skattepligt i Danmark (pdf)
Du kan kontakte SKAT og sende blanketten til dem via SKATs brevboks.
2. Sådan søger du om udbetaling
Du kan søge om at få udbetaling på Min Side, når du har en udfyldt blanket fra SKAT.
Log ind på ansøgning
Ansøgning uden NemID
Hvis du ikke kan logge på Min Side, skal du sende os en udfyldt ansøgningsblanket:
Hent ansøgning om udbetaling af pensionsordningen før pension (pdf)
Vi skal også have en kopi af et gyldigt billede-id med din underskrift. Det kan fx være dit pas.
3. Vi udbetaler til din NemKonto
Det hurtigste og letteste er, at vi sætter pengene ind på din NemKonto.
Bruger du ikke NemKonto?
Hvis du ønsker udbetaling til en anden konto, skal det være en konto i EU. Din bank skal udfylde denne erklæring, som du skal sende til os, når den er blevet udfyldt:
Erklæring fra pengeinstitut / Declaration from the bank (pdf)
Oświadczenie instytucji finansowej / Declaration from the bank (pdf)
Har vi bedt om helbredsoplysninger?
Hvis vi har bedt dig om en helbredsattest, kan du hente den her:
Hent helbredsattest, der skal udfyldes af lægen (pdf)
English version: Health certificate (pdf)