Sundhedsordning

I har mulighed for at tilbyde sundhedsordning til alle jeres ansatte.

Fri behandling og telefonisk rådgivning

Sundhedsordningen giver ubegrænset adgang til tværfaglig behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, massør, akupunktør og psykolog. Man skal ikke bruge en henvisning fra læ­gen - eneste krav er, at medarbejderens symptomer er opstået på grund af arbejdet.

Medarbejderne får også fri adgang til telefonisk rådgivning om:

  • Psykiske problemer pga. arbejdet
  • Misbrug

Sundhedsordningen indeholder desuden også:

  • Guide til sundhedsvæsenet
  • Møde med psykolog
  • Digital sundhedsprofil.

Læs mere om indholdet i sundhedsordningen.

Mere om sundhedsordningen:

  • Sådan foregår det

    Behandlingen foregår på et af Falck Healthcares sundhedscentre. Der er mere end 120 sundhedscentre fordelt over hele landet.

    Der er garanteret behandling inden for 4 hverdage. Er problemet akut, kan medarbejderen komme til inden for 24 timer på hverdage.

    Medarbejdere med sundhedsordning booker selv en tid online, eller ringer på 70 33 20 50. Det er også på dette nummer, man kommer i kontakt med telefonrådgivningen.

  • Det koster sundhedsordningen

    Sundhedsordningen koster 500 kr. om året pr. medlem af Industriens Pension. For andre medarbejdergrupper er prisen 600 kr.

    Betalingen ligger ud over det overenskomstaftalte pensionsbidrag og betales a conto en gang om året.

  • Sådan kommer I med

    Alle virksomheder, der har en overenskomst med pensionsordning hos Industriens Pension, kan købe sundhedsordning til deres ansatte.

    Send aftale til Industriens Pension

    Ønsker I at være med i ordningen, skal I indgå en aftale om ordningen med Industriens Pension.

    Når I har udfyldt og underskrevet aftalen, skal den sendes til

    Industriens Pension
    Nørre Farimagsgade 3
    1364 København K

    Eller I kan skanne den ind og maile den til sundhed@industrienspension.dk.

  • Sundhedsordningen bliver ikke beskattet

    Sundhedsordningen er sat i verden for at levere rådgivning og forebyggende behandling, så mindre skader ikke udvikler sig til længerevarende sygdom. Sundhedsordningen er altså ikke en hospitalsforsikring, og den dækker ikke behandling på privathospital eller lign.

    Det betyder, at Sundhedsordningen – i modsætning til mange andre typer sundhedsforsikring - stadig er fritaget for skat.