Industriens Pension ansætter ny juridisk specialist

Industriens Pension har ansat 39-årige Ann Aavild som advokat med fokus på regulering og interne forretningsgange. Hun kommer fra en stilling som advokat hos Kammeradvokaten.

Ann Aavild, advokat i Industriens Pension fra den 1. august. Foto: Mew. 



Som ny advokat i Industriens Pension kommer Ann Aavild til at arbejde med en bred vifte af juridiske opgaver. Hun kommer til at indgå i selskabets compliancefunktion og skal fokusere på bl.a. implementering af ny lovgivning, interne forretningsprocesser og juridisk rådgivning.

Ann Aavild har mere end 10 års erfaring som advokat med fokus på erstatnings- og forsikringsret. Hun kommer fra en stilling som advokat hos Kammeradvokaten, og hun har tidligere arbejdet i en årrække som kundeambassadør i Alm. Brand Forsikring samt advokat i Kromann Reumert med møderet for Landsretten.

”Ann Aavild kommer med meget solid juridisk erfaring, særligt inden for erstatnings- og forsikringsret og diverse complianceforhold. Jeg glæder mig meget til at byde hende velkommen i Industriens Pension, og jeg er overbevist om, at hun er et rigtig godt match for os,” siger Mikkel Holmgren, juridisk chef i Industriens Pension.

Ann Aavild tiltræder stillingen i selskabet den 1. august. Privat bor hun i Allerød og er gift og har ét barn.