Frihed til at løbe med andre opgaver
Fordi vi er et mindre hus, er der også mulighed for at komme med på andre projekter, og der er god frihed i forhold til, hvordan jeg løser mine opgaver. Jeg har fx været med til at implementere RISMA – et softwaresystem til risikovurdering. Og det var ret spændende at være en del af.
Man kan så sige, at vi måske ikke altid er de hurtigste til at få gennemført ting, men til gengæld er det velovervejet, når det bliver implementeret.
Ingen forventninger om lange arbejdsdage
Det betyder også meget for mig, at jeg selv kan styre min arbejdstilrettelæggelse, og hvornår jeg kommer og går. Der er sjældent en forventning om, at man arbejder over. Og så har jeg en rigtig god chef, der gør et godt stykke arbejde. Det vægter højt for mig.