SAS-programmør - dataknuser

Brænder du for at finde og omsætte data, så forretningen helt enkelt kan servicere medlemmer og virksomheder effektivt? Så er den nyoprettede stilling som specialist og dataknuser måske noget for dig.

10.12.15

Du får

  • ansvaret for den daglige drift af rapporter, udtræk mv. til forsikringsadministrationen
  • ansvaret for at udbygge og udvikle dataanalyser med henblik på at understøtte forretningen og udviklingen af denne
  • øvrige opgaver inden for rapportering, dataafstemning, ad-hoc udtræk mv.
  • en række meget fagligt kompetente kollegaer både i Aktuariatet og vores kundevendte afdelinger

Vi forventer, du har

  • relevant faglig baggrund
  • erfaring med SAS, SQL, dataudtræk, analyser og efterbehandling
  • overblik, er struktureret, arbejder selvstændigt og er god til at følge op på opgaver og overholde deadlines
  • forretningsforståelse og evnen til at kombinere denne med konkrete dataanalyser og -evalueringer
  • personligt drive og bliver motiveret af at være den, som bidrager til både den daglige drift og fremtidige udvikling

En udfordrende og afvekslende hverdag

Hos os får du en udfordrende og afvekslende hverdag med et højt tempo. Du kommer til at arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Vi har en dejlig arbejdsplads med ca. 200 ansatte, og vores charmerende lokaler er centralt placeret i København - 5 minutters gang fra både Nørreport og Vesterport Station.

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, gode muligheder for faglig og personlig udvikling, fleksible arbejdstider og personalegoder.

Om os

Industriens Pension er et af landets største pensionsselskaber med ca. 400.000 medlemmer og 8.000 medlemsvirksomheder, der indbetaler til os.

Vi er en veldrevet virksomhed med god trivsel og høj medarbejdertilfredshed. Gennem årene har vi opnået meget konkurrencedygtige afkast, og vi har branchens laveste administrationsomkostninger. Med vores it-platform har vi et godt grundlag for at fortsætte de senere års markante forretningsudvikling og bevare positionen som et af landets førende pensionsselskaber.

Læs mere om Industriens Pension på www.industrienspension.dk

Mere information

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ansvarshavende aktuar Rikke Sylow Francis på telefon 33 66 80 80.

Ansøgning

Send din ansøgning pr. e-mail til personale@industrienspension.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende, så skriv hurtigst muligt. Sidste frist for ansøgninger er den 5. januar 2016.