Regnskabsmedarbejder

Har du lyst til at være en del af en økonomiafdeling med mange forskelligartede opgaver, så har vi måske et spændende job til dig.

30.04.15

Til vores afdeling Økonomi og Regnskab søger vi en dygtig og engageret medarbejder

Vi er i afdelingen 12 engagerede og dygtige kolleger, der varetager bogholderi- og regnskabsfunktion for alle koncernens selskaber. Herudover er vi back-office for vores investeringsafdeling.

Om jobbet

Dit arbejde vil primært omfatte:

  • Registrering og kontrol af ind- og udbetalinger

  • Finansbogføring

  • Afstemning af konti og koncernmellemværender

  • Deltagelse i månedsafslutninger, forberedelse af materiale til års- og perioderegnskaber samt udarbejdelse af regnskaber for mindre selskaber

Herudover skal du bidrage til udarbejdelse af forretningsgange og instruktioner på regnskabsområdet.

Vi forventer

Du har f.eks. været i lære som regnskabselev, eller du er måske i gang med eller har lige afsluttet studiet som Finansøkonom, Financial Controller eller lignende. Du er fortrolig med Excel, og du har generelt nemt ved at lære nye systemer at kende.

Herudover forventer vi, at

  • du er engageret og tager faglige udfordringer som en naturlig del af dit arbejde

  • du er villig til at yde lidt ekstra, når der er brug for det

  • du kan samarbejde i en teambaseret struktur

  • du er omhyggelig og tager ansvar for dit arbejde

  • du har tålmodighed og kan bevare dit gode humør i pressede situationer

Vi tilbyder

Hos os får du en udfordrende og afvekslende hverdag. Du kommer til at arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger i et uhøjtideligt arbejdsmiljø. Vi har en dejlig arbejdsplads med ca. 180 ansatte, og vores charmerende lokaler er centralt placeret i København - 5 minutters gang fra både Nørreport og Vesterport Station.

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår, gode muligheder for faglig og personlig udvikling, fleksible arbejdstider og personalegoder som sundhedsforsikring, frokostordning mm.

Om os

Industriens Pension er et af landets største pensionsselskaber med ca. 400.000 medlemmer og 8.000 medlemsvirksomheder, der indbetaler til os.

Vi er en veldrevet virksomhed med god trivsel og høj medarbejdertilfredshed. Gennem årene har vi opnået meget konkurrencedygtige afkast, og vi har branchens laveste administrationsomkostninger. Med vores it-platform har vi et godt grundlag for at fortsætte de senere års markante forretningsudvikling og bevare positionen som et af landets førende pensionsselskaber. Læs mere om Industriens Pension på www.industrienspension.dk

Mere information

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte økonomichef Per Andersen på telefon 33 66 80 80.

Send din ansøgning pr. e-mail til personale@industrienspension.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende, så skriv hurtigst muligt. Sidste frist for ansøgninger er den 17. maj 2015.