Piccolo M/K

Fra den 1. december 2015 skal vi bruge en ny piccolo M/K

11.11.15

Vi tilbyder

Piccolojobbet hos Industriens Pension er et alsidigt job med mange faste opgaver. Dagen er også præget af masser af udfordrende ad hoc opgaver i et hus med små 200 kolleger i lyse lokaler, centralt beliggende i København K på Nørre Farimagsgade 3.

Jobbet består i hovedtræk af følgende:

  • Opfyldning og bestilling af kildevand og sodavand
  • Rengøring af kaffemaskiner
  • Opfyldning af knækbrød, kaffe, te, samt indkøb heraf
  • Hente service på etagerne til kantinen
  • Skifte pærer samt diverse forefaldne opgaver, fx feje gård og fortov samt udføre opgaver fra servicebasen
  • Opdækning og afrydning i forbindelse med møder

Derudover hjælper piccoloen M/K også til i receptionen med at tage telefoner, modtage gæster m.m ved behov.

Som person skal du være positiv, serviceminded, udadvendt, have let til smil, arbejde selvstændigt, være fleksibel og ikke være bange for at tage fat.

Arbejdstiden er mellem kl. 8.00 - 16.30 fordelt med 30 timer pr. uge. Mødetiden kan variere afhængig af arbejdsopgaverne (har flekstid).

Jobbet er tidsbegrænset i perioden 1. december 2015 til 31. maj 2016. De første arbejdsdage er sammen med vores vicevært og receptionist, som vil stå for oplæringen.

Ansøgning

Vi behandler ansøgningerne løbende, så skynd dig at sende din til Industriens Pensionsforsikring A/S pr. e-mail til personale@industrienspension.dk.

Samtaler holdes i uge 47 og 48.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af Intern Administration Trine Larsen på tlf. 33 66 80 80.