Pensionsordning til lærlinge, der fylder 20 år

Fra 1. marts 2018 gælder der nye regler for pension til lærlinge. Det er som følge af overenskomsten fra 2017.

21.02.18

Lærlinge under 20 år skal som hidtil have en lærlingeforsikring, så de er dækket, hvis der sker dem noget alvorligt.

Men fremover skal de flyttes over til pensionsordningen hos Industriens Pension, når de fylder 20 år og har 2 måneders anciennitet.

Når lærlingene kommer med i pensionsordningen, har de både en forsikringspakke og en opsparing til pension. Og indbetalinger i de tidlige år bliver til rigtig meget, fordi der er mange år inden pensionsalderen, hvor pengene kan blive forrentet og vokse sig store.

Lærlingenes nye rettighed kom med i overenskomsten fra 2017 og gælder fra 1. marts i år.

Husk lærlinge på 20+
Når reglerne træder i kraft, skal I huske at flytte lærlinge, der er fyldt 20 år, fra lærlingeforsikringen til pensionsordningen.

Sådan gør I

  1. Meld lærlingen fra lærlingeforsikringen på Vores side
  2. Sørg for, at lærlingen kommer med i pensionsordningen hos Industriens Pension. Det kan I gøre på Vores side ved at føje lærlingen til indberetningen. I kan også oprette lærlingen i jeres lønsystem, så han/hun står som jeres øvrige medarbejdere.

Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at ringe til os på telefon 70 23 95 96.

Infoark til lærlinge



Hvis I - som virksomhed - gerne vil fortælle jeres lærlinge om ordningen, har vi samlet en kort gennemgang af ordningen i to infoark.