Pensionsdag – tjek din opsparing


På søndag er det pensionsdag – dagen er en time længere, fordi vi skifter til vintertid. Brug den ekstra time på at tjekke, hvor meget du har sparet op. Måske har du flere penge, end du regner med?

24.10.17

pensionsdagPensionsdagen er pensionsbranchens fælles kampagne for at få danskerne til at tjekke deres pensionsordning den dag, hvor døgnet har 25 timer. I den anledning holder Industriens Pension åbent for telefonerne søndag den 29. oktober fra kl. 10 – 15.

I løbet af de seneste år er flere og flere medlemmer blevet pensionsmillionærer. Mere end 24.000 medlemmer har over 1 mio. kr. stående i Industriens Pension.

“I år opfordrer vi medlemmerne til at tage et pensionstjek og se, om de får nok at leve for som pensionist. Medlemmerne kan selv tage pensionstjekket på hjemmesiden, men alle er også velkomne til at ringe til os. Så tager vi pensionstjekket sammen,” siger Maria Edelmark Schioldann, afdelingschef i Medlems- og Virksomhedsservice, Industriens Pension.

Hvis du hellere vil bruge søndagens ekstra time på noget andet, kan du allerede nu logge ind på Min side og se din opsparing. 

Brancheorganisationen Forsikring & Pension, 25 pensionsselskaber og ATP står bag kampagnen.