Industriens Pension leverer topafkast i 2016

Det samlede afkast nåede op på 11,4 mia. kr., svarende til 8,2 %.
Medlemmer på 40 år fik et afkast på 9,6 %.

31.01.17

”Vi er yderst tilfredse med, at det lykkedes at opnå et afkast på 8,2 % i 2016, selvom vi er mere optaget af de langsigtede resultater. For os handler det om at have en robust investeringsstrategi, som sikrer, at medlemmerne får det optimale ud af deres opsparing hos os, både når det går godt og mindre godt på finansmarkederne. Over de seneste 10 år har vi opnået et afkast på 8,4 % i gennemsnit om året,” siger Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension.

Mere end 50.000 kr. ekstra til pension

Det var især investeringer i amerikanske aktier, unoterede investeringer og Industriens Pensions store beholdning af virksomhedsobligationer, der var med til at give medlemmernes pensionsopsparing vokseværk i 2016. Det gode afkast betyder, at medlemmer over 40 år, som har indbetalt til pensionsordningen i alle årene, typisk har fået 50.000 - 100.000 kr.

”Samtlige aktivklasser leverede positive afkast i 2016, men særligt stort var afkastet af investeringerne i amerikanske virksomheder i form af både aktier og virksomheds­obligationer samt afkastet af vores infrastrukturinvesteringer. Samlet set bidrog disse investeringer med 5,5 mia. kr., dvs. ca. halvdelen af afkastet,” siger Laila Mortensen.

Medlems alder      
Afkast i 2016
40 år gammel 9,6 %
50 år gammel 8,9 %
60 år gammel 7,5 %
70 år gammel 6,1 %

Læs mere

Om afkastet af investeringerne i 2016