Tid til fritvalg: Skal du spare lidt ekstra op?

Arbejder du under en NNF-overenskomst med fritvalgsordning, skal du inden 8. december give din arbejdsgiver besked om, hvad du vælger for 2017.

11.11.16

Fritvalgsordningen kan bruges til at få ekstra løn, ekstra fridage eller til at spare ekstra op til pension.

- Har du været sent ude med at spare op til pensionen, eller har du været uden job i en eller flere perioder, kan fritvalgsordningen være en god mulighed for at reparere lidt på hullerne og sikre dig selv lidt mere i pension. Men pointen med ordningen er netop, at valget er dit, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension.


Giv din arbejdsgiver besked

Det eneste, du skal gøre, er at give din arbejdsgiver besked inden 8. december 2016 om, hvordan du vil bruge fritvalgsordningen i 2017.

Der er fritvalgsordning i følgende overenskomster under Fødevareforbundet NNF:

  • Overenskomst med Danske Slagtermestre på Industriområdet
  • Overenskomst med Danske Slagtermestre på butiksområdet
  • NNF – DI Slagteområdet
  • Den fødevareindustrielle overenskomst med DI

Fordele ved at indbetale til ekstrapension i Industriens Pension

  • Du indbetaler allerede til pension i Industriens Pension gennem dit arbejde
  • Selvom du indbetaler ekstra, betaler du stadig kun 16 kr. om måneden i admin­istration.
  • Vi har de sidste 10 år opnået et afkast på over 8 pct., hvilket er blandt branchens bedste.
  • Flere penge til dit otium