Flere penge til fritvalgskontoen

Inden 1. april skal du vælge, hvordan du vil bruge fritvalgspengene. Bidraget er netop steget.

16.03.15

Fritvalgsordningen fungerer ved, at arbejdsgiveren hver måned overfører et beløb svarende op til ca. 8 % af lønnen til fritvalgskontoen. Bidraget er sat op pr 1. marts. Pengene kan bruges til ekstra løn ved feriefridage eller til ekstra pension.

”Fritvalgsordningen er en god genvej til at spare ekstra op til pension uden at skulle have penge op af lommen – særligt, hvis du er bagud med pensionen, fx fordi du er kommet sent i gang med at indbetale eller har været på barsel,” siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension.

Giv din arbejdsgiver besked

Hvis du gerne vil bruge fritvalgsordningen til ekstrapension, skal din arbejdsgiver have besked senest 1. april.

Du kan bruge vores beregner til at se, hvor meget dine fritvalgspenge kan vokse.

Som medlem i Industriens Pension er der ingen administrationsomkostninger på ekstrapension.
Læs mere om ekstrapension.

Du er meget velkommen til at kontakte Industriens Pension via mail på kundeservice@industrienspension.dk eller på telefon 70 33 70 70, hvis du har spørgsmål.


Bidrag til fritvalgskontoen


Din arbejdsgiver indbetaler:
  • 1,7 procent af din løn
  • 0,5 procent pr. feriefridag, der fravælges (op til fem dage)
  • 4 procent som erstatning for søgne- og helligdagsbetaling

I alt op til 8,2 procent mere, der kan bruges til ekstrapension.