162.000 kr. i afkast på 3 år

En opsparing på 500.000 kr. er på 3 år vokset med 162.000 kr. i afkast. Følg dit afkast på Min side.

24.11.15

Har du styr på, hvor meget du får i afkast på din pensionsopsparing i Industriens Pension? Ellers er overblikket blot et par klik væk. Du bliver sandsynligvis positivt overrasket.

En ny opgørelse fra det uafhængige analysebureau Morningstar viser nemlig, at Industriens Pension er blandt de selskaber, der har skaffet deres medlemmer de bedste afkast de seneste 3 år. Eksempelvis har medlemmer under 45 år fået et samlet afkast på over 32 pct. Det svarer til, at en opsparing på 500.000 kr. er vokset til 662.000 kr.

”I de seneste 3 år har der været lange perioder med optur på finansmarkederne, men der har også været perioder, hvor det er gået den anden vej. Uanset om det går op eller ned, handler det om at have en investeringsstrategi, som over en længere periode giver værdi og et stabilt afkast,” siger Laila Mortensen, adm. direktør i Industriens Pension. 

Log ind på Min Side og følg dit afkast.