Har du stadig en kapitalpension?

Så kan du få rabat på afgiften til staten, hvis du lægger den om til en aldersopsparing inden d. 1. december 2015.

Fra kapitalpension til aldersopsparing

Er du et af de medlemmer, som stadig har en kapitalpension hos os, skal du vide, at du kan få den lagt om til en aldersopsparing indtil 1. december 2015.

Når du engang skal have udbetalt kapitalpensionen, skal du betale en afgift til staten på 40 % af beløbet. Men du kan få rabat på afgiften og nøjes med at betale 37,3 %, hvis du omlægger kapitalpensionen til en aldersopsparing nu. Du kan altså spare 2,7 %.

Eksempel: Mindre afgift med aldersopsparing

Eksemplet viser, at man får mere udbetalt ved at omlægge kapitalpensionen til en aldersopsparing og betale afgiften nu.

Det er en fordel at lægge om til aldersopsparing og betale afgiften nu, fordi satsen er lavere. Du skal ikke betale afgift af det afkast, du får af aldersopsparingen, frem til du går på pension. Jo højere afkastet bliver fremover, jo flere penge sparer du i afgift ved at omlægge din kapitalpension til aldersopsparing nu.


Beholde kapitalpension Omlægge til aldersopsparing
Opsparing 100.000 Kr. 100.000 Kr.
Afgift nu (37,3 %)
-37.300 Kr.
I alt 100.000 Kr. 62.700 Kr.
 
 
Samlet afkast på fx 50 % over en årrække 50.000 Kr. 31.350 Kr.
Pensionsafkastskat på 15,3 % -7.650 Kr. -4.797 Kr.
I alt 142.350 Kr. 89.253 Kr.
 
 
Afgift ved udbetaling (40 %) - 56.940 Kr.  
Udbetaling 85.410 Kr. 89.253 Kr.

Gratis at omlægge til aldersopsparing

Vi tager ikke noget gebyr for at lægge din kapitalpension om til en aldersopsparing.

Sidste chance er 1. december 2015

Tilbuddet om afgiftsrabat gælder kun 2015 ud. Herefter stiger afgiften til 40 %. Hvis vi skal nå at omlægge din kapitalpension til en aldersforsikring, skal du derfor give os besked senest 1. december 2015.  Ring til os på 70 33 70 70.




Læs mere

  • Baggrund

    Tidligere havde de fleste medlemmer en kapitalpension (som vi i Industriens Pension kaldte alderssum) som en del af pensionsordningen. Men i 2012 blev lovgivningen lavet om, så man ikke længere kunne indbetale til den, og i den forbindelse fik langt de fleste medlemmer overført deres kapitalpension til en al­ders­opsparing, som er kapitalpensionens afløser. 

    Både kapitalpensionen og aldersopsparingen bliver udbetalt som et engangsbeløb, når du går på pension. Indbetalingerne til en aldersopsparing kan ikke trækkes fra i skat. Men som reglerne er nu, er udbetalingen til gengæld skatte- og afgiftsfri, og den bliver ikke modregnet i tillægget for folkepensionen.

  • Spar op til en engangsudbetaling

    Du kan vælge, at 5 % af de obligatoriske indbetalinger skal gå til en aldersopsparing, som giver dig en engangsudbetaling, når du går på pension. Det vil vi anbefale, at du gør, hvis du gerne vil have et større engangsbeløb udbetalt den dag, du går på pension. Som reglerne er nu, er aldersopsparing også attraktiv, fordi aldersopsparingen ikke bliver modregnet i folkepensionen. Der bliver dog modregnet 5 % af opsparingen i efterlønnen.

    Sådan fungerer aldersopsparingen

    • Indbetalinger til aldersopsparing kan ikke trækkes fra i skat. Indbetaling til aldersopsparing fra din arbejdsgiver bliver B-indkomst for dig, fordi din arbejdsgiver ikke har trukket skat af pengene. 
    • Du skal hverken betale skat eller afgift af udbetalingen til sin tid. 
    • Dør du, før du har fået alle pengene udbetalt, går de til dine efterladte.

    Det er frivilligt, om du vil have en aldersopsparing. Du skal derfor selv vælge det på Min side.

    Aldersopsparing til sjov og ballade

    Peder PedersenHver måned bliver en del af Peder Haahr Pedersens pensionsopsparing sat ind på en aldersopsparing. Sammen med den kapitalpension han har sparet op i tidligere år, betyder det, at han kan se frem til at få ca. 80.000 kroner udbetalt som et engangsbeløb, den dag han går på pension.

    ”Pengene skal bruges til at sikre, at vi får en god start på vores pensionisttilværelse. De skal hverken bruges til reparationer på huset, en ny bil eller andre ’kedelige’ ting, men til sjov og ballade”  

     

    Egen indbetaling til aldersopsparing

    Du har også mulighed for selv at sætte penge ind på en aldersopsparing. Det kan være et godt alternativ til andre opsparingsformer, for du betaler kun 15,3 % i skat af afkastet. Hvis du selv investerer pengene, eller sætter dem i banken, skal du betale op til 42 % i skat af afkastet.

    I 2017 må du i alt indbetale 29.600 kr. til aldersopsparingen.