Ændringer i familielivet

Når du flytter sammen med nogen, får børn, bliver gift - eller skal skilles.

Kan din samlever eller ægtefælle blive i boligen, hvis der sker noget med dig? Og behøver du omvendt at have en høj forsikring ved dødsfald, hvis du bor alene? Du kan ændre på pensionsordningen, så den passer til din familiesituation.

Det kan du ændre

Du kan selv vælge, hvem der skal have udbetalt dine penge, hvis du dør. På Min side kan du tjekke, hvem som står til at få pengene – og ændre det, hvis du ønsker en anden modtager.

Her kan du også sætte forsikringerne op eller ned, så du fx får en højere forsikring ved dødsfald, hvis du ønsker at sikre din familie bedre.

Log på Min side

Hvis du ...

  • Får en samlever

    Når I flytter sammen, giver det tryghed at vide, hvordan I hver især er stillet, hvis den anden dør. Din pensionsordning hos os indeholder en forsikring ved dødsfald – men er den høj nok, og er du sikker på, at din samlever vil få udbetalt pengene?

    Det kan du gøre

    Hvis du vil sikre din samlever bedst muligt, kan du sætte engangsudbetalingen fra forsikring ved dødsfald op til 600.000 kr. Det kan du gøre på Min side.

    Min side kan du også give os besked om, at det er din samlever, der skal have udbetalt pengene i tilfælde af din død.

  • Får børn

    Når du får børn, er tanker om pensionen nok ikke det, der fylder mest. Men hvilken betydning kan en lang barsel få for din pension?

    Det kan du gøre

    Holder du en længere barselsorlov, indbetaler din arbejdsgiver ikke til pension i den periode, hvor du er på dagpenge. Har du mulighed for det, kan du selv indbetale til ordningen, så din opsparing til pensionen fortsætter.

    På Min side kan du også sætte forsikringerne ved dødsfald, visse kritiske sygdomme og tab af erhvervsevne i vejret, så din familie er sikret bedst muligt, hvis der sker noget alvorligt med dig.



  • Bliver gift

    Når du bliver gift, er det en rigtig god ide at se pensionsordningen efter i sømmene. Har du fx tænkt over, om din ægtefælle kan blive i boligen, hvis du dør?

    Det kan du gøre

    Hvis du vil sikre din ægtefælle bedst muligt, kan du sætte engangsudbetalingen fra forsikring ved dødsfald op til 600.000 kr. Det kan du gøre på Min side.

    På Min side kan du også tjekke, hvem der vil få udbetalt pengene, hvis du dør. Hvis du ikke tidligere har bestemt, hvem der skal have pengene fra pensionsordningen i tilfælde af din død, så udbetaler vi pengene til ”nærmeste pårørende”, dvs. din ægtefælle. Ellers kan du ændre din tidligere bestemmelse på Min side.



  • Skal skilles

    Er du sikker på, at det ikke er din eks, der får pengene, hvis du dør – og skal du måske skrue op for forsikringen ved tab af erhvervsevne, hvis du efter skilsmissen flytter for dig selv?

    Det kan du gøre

    På Min side kan du tjekke, hvem der vil få udbetalt pengene, hvis du dør. Hvis du tidligere har bestemt, at din eks skal have pengene, kan du ændre det ved samme lejlighed.

    Du kan også sætte engangsudbetalingen fra forsikring ved tab af erhvervsevne op til 150.000 kr. Det kan du gøre på Min side.