Tilpas forsikringerne

Gennem pensionsordningen er du og dine nærmeste sikret, hvis du får en kritisk sygdom, mister erhvervsevnen eller dør, før du er gået på pension.

Ordningen hos os er også forsikring

Din pensionsordning er mere end opsparing. Undervejs i dit arbejdsliv er du forsikret, hvis du bliver ramt af visse kritiske sygdomme, mister erhvervsevnen eller dør, før du er gået på pension. Nogle medlemmer har også en sundhedsordning.

Du kan tilpasse forsikringerne

Dit behov for forsikring ændrer sig i takt med din livssituation. Vi vil anbefale, at du løbende vurderer, om du har behov for at ændre  størrelsen på forsikringerne.

Læs mere

  • Dine valgmuligheder

    Du kan ændre størrelsen på forsikringernes engangsudbetalinger.

    Forsikring ved visse kritiske sygdomme

    Standardstørrelsen er 100.000 skattefri kroner.

    Du kan vælge mellem

    • 0 kr.
    • 50.000 kr.
    • 100.000 kr.
    • 150.000 kr.

    Forsikring ved tab af erhvervsevne

    Standardstørrelsen er 100.000 skattefri kroner.

    Du kan vælge mellem

    • 100.000 kr.
    • 150.000 kr.

    Forsikring ved dødsfald

    Standardstørrelsen er 300.000 skattefri kroner.

    Du kan vælge mellem

    • 0 kr.
    • 300.000 kr.
    • 600.000 kr.
  • Vælg forsikring efter din livssituation

    Hvor store, forsikringerne skal være, afhænger af din livssituation.

    Hvis du fx bor alene og er uden børn, er det især forsikring ved tab af erhvervsevne og kritisk sygdom, som er vigtig. Mens du kan overveje at skrue ned for forsikringen ved dødsfald, hvis der ikke vil være efterladte, som er afhængige af din indkomst. Hvis du skruer ned, sparer du mere op til dig selv og pensionen.

    Er du omvendt gift og har børn, har du måske en stor forsørgerpligt og behov for, at hverdagen kan fungere, selvom du får en kritisk sygdom, mister din erhvervsevne eller dør. Derfor kan det være en god ide at skrue op for alle forsikringerne.

    I sidste ende handler det også om temperament. Nogle har det bedst med at vide, at de kan få meget økonomisk hjælp, hvis der sker noget, mens andre hellere vil spare mere op til alderdommen.
  • Du betaler for forsikringerne

    Du betaler for forsikringerne i pensionsordningen. Pengene trækker vi fra indbetalingen eller opsparingen til din pension, som derfor bliver mindre.

    Den præcise pris afhænger i visse tilfælde af din alder, og den forsikring du vælger.

    På Min side kan du se, hvad du betaler for forsikringerne, og hvad det betyder for din pension, hvis du ændrer på dem.