Forsikring til lærlinge og elever

Som lærling eller elev er du på langt de fleste overenskomster forsikret, så du kan få en udbetaling, hvis der sker dig noget.

Er du lærling eller elev under 20 år, har du typisk en række forsikringer i stedet for en pensionsordning. Forsikringerne giver dig økonomisk hjælp, hvis der sker dig noget.

Sådan er du forsikret

  • 100.000 kr. skattefrit, hvis du bliver ramt af visse kritiske sygdomme. 
  • 60.000 kr. om året før skat i invalidepension, frem til du fylder 67 år. 
  • 100.000 kr. skattefrit, hvis du mister erhvervsevnen. 
  • 300.000 kr. til dine efterladte, hvis du dør.

Kritiske sygdomme er fx cancer, blodprop og sklerose. Se de sygdomme, der er med i forsikringen.

Er du i el- eller vvs-branchen?

Du har en sundhedsordning i stedet for invalidepension, hvis du er lærling eller elev under el- og vvs-branchens uddannelser.

Læs mere

  • Du er forsikret fra første dag

    Du er forsikret fra første dag, hvor du er ansat som lærling. Husk at tjekke, at din arbejdsgiver har tilmeldt dig.

    Forsikringerne gælder typisk for lærlinge og elever under 20 år. Når du fylder 20 år, får du en pensionsordning i stedet. Pensionsordningen indholder også forsikringer.

    Vi skriver til dig, så snart vi har modtaget betaling fra din arbejdsgiver. Hvis du ikke hører fra os, og du mener, at du har ret til forsikringer, så kontakt os, dit fagforbund eller din arbejdsgiver.

  • Hvad sker der, hvis du stopper som lærling?

    Forsikringsordningen gælder, så længe du er lærling eller elev på virksomheden. Forsikringerne stopper derfor, måneden efter du holder op som lærling eller elev.