Forsikring til lærlinge og elever

Som lærling eller elev er du på langt de fleste overenskomster forsikret, så du kan få en udbetaling, hvis der sker dig noget.

Er du lærling eller elev og under 20 år, har du typisk en række forsikringer i stedet for en pensionsordning.

Du er forsikret med: 

  • 100.000 kr. skattefrit, hvis du bliver ramt af visse kritiske sygdomme. 
  • 60.000 kr. om året før skat i invalidepension, frem til du fylder 67 år. 
  • 100.000 kr. skattefrit, hvis du mister erhvervsevnen. 
  • 300.000 kr. til dine efterladte, hvis du dør.

Særligt for el- og vvs-branchen

Du har en sundhedsordning i stedet for invalidepension, hvis du er lærling / elev under el- og vvs-branchens uddannelser.

Læs mere

  • Forsikret fra du bliver ansat

    Du er forsikret fra første dag, hvor du er ansat som lærling. Husk at tjekke, at din arbejdsgiver har tilmeldt dig.

    Typisk er forsikringerne for lærlinge og elever under 20 år. Er du over 20 år, har du ofte en pensionsordning, som også indeholder forsikringer.

    Vi skriver til dig, så snart vi har modtaget betaling fra din arbejdsgiver. Hvis du ikke hører fra os, og du mener, at du har ret til forsikringer, så kontakt os, dit fagforbund eller din arbejdsgiver.

  • Hvis du stopper som lærling

    Forsikringsordningen gælder kun, så længe du er lærling eller elev på virksomheden. Det betyder, at forsikringerne stopper måneden efter, du ikke længere er lærling / elev.