Fritvalgsordning på fødevare- og slagteriområdet

Du har en fritvalgsordning, hvis du er ansat på en af disse overenskomster under Fødevareforbundet NNF:

  • Overenskomst med Danske Slagtermestre på Industriområdet
  • Overenskomst med Danske Slagtermestre på butiksområdet
  • NNF – DI Slagteriområdet
  • Den fødevareindustrielle overenskomst med DI.

Hvor meget går der ind på fritvalgsordningen?

Din arbejdsgiver betaler hver måned en del af din løn til fritvalgsordningen. Det er den enkelte overenskomst, der bestemmer, hvor stor en procentdel af din løn, arbejdsgiveren skal indbetale.

Hvad vil du bruge pengene til?

Du kan bruge fritvalgspengene til

  • ekstra pension
  • ekstra løn ved fridage
  • seniorfridage.

Hvis du vælger ekstra pension

Vi sætter som udgangspunkt pengene ind på din ratepension, men du kan godt vælge en anden type pension. Log ind på Min side, eller ring til os.

Giv din arbejdsgiver besked inden den 8. december

Uanset hvad du vælger at bruge pengene til, skal du give din arbejdsgiver besked hvert år inden den 8. december.