Fritvalgs Lønkonto på Industriens Overenskomst

Hvis du er ansat i industrien, har du en Fritvalgs Lønkonto gennem din overenskomst. Du bestemmer selv, hvad du vil bruge din Fritvalgs Lønkonto til.

Hvor meget går der ind på Fritvalgs Lønkonto?

Din arbejdsgiver betaler hver måned en del af din løn til din Fritvalgs Lønkonto.
Indbetalingen er 3,4 % i 2018 og 4 % i 2019.

Hvad vil du bruge pengene til?

Du kan vælge at bruge pengene til

  • ekstra pension
  • ekstra løn ved feriefridage
  • seniorfridage
  • børneomsorgsdage.

Hvis du vælger ekstra pension

Vi sætter som udgangspunkt pengene ind på din ratepension, men du kan godt vælge en anden type pension. Log ind på Min side, eller ring til os.

Giv din arbejdsgiver besked inden den 1. april

Uanset hvad du vælger at bruge pengene til, skal du give din arbejdsgiver besked hvert år inden den 1. april.