Forsikring til lærlinge og elever

 

Hvis du er lærling eller elev under 20 år, har du typisk en række forsikringer i stedet for en pensionsordning. Forsikringerne giver dig økonomisk hjælp, hvis der sker dig noget.

Sådan er du forsikret

  • 100.000 kr. skattefrit, hvis du bliver ramt af visse kritiske sygdomme, som fx cancer, blodprop og sclerose.
  • 60.000 kr. om året før skat i invalidepension, hvis du varigt mister din erhvervsevne.
  • 100.000 kr. skattefrit, hvis du mister din erhvervsevne.
  • 300.000 kr. til dine efterladte, hvis du dør.

Er du i el- eller vvs-branchen?

Du har en sundhedsordning i stedet for invalidepension, hvis du er lærling eller elev under el- og vvs-branchens uddannelser. Med den kan du blandt andet få behandling hos fysioterapeut og kiropraktor.

Læs mere om sundhedsordning

Du er forsikret fra første dag

Du er forsikret fra første dag, hvor du er ansat som lærling. Husk at tjekke, at din arbejdsgiver har tilmeldt dig.

Forsikringerne gælder typisk for lærlinge og elever under 20 år. Når du fylder 20 år, får du en pensionsordning, hvor du både er forsikret og sparer op til din pension.

Vi skriver til dig, så snart vi modtager betaling fra din arbejdsgiver. Hvis du ikke hører fra os og mener, at du har ret til forsikringer, så kontakt enten os, dit fagforbund eller din arbejdsgiver.

Hvad sker der, hvis du stopper som lærling?

Forsikringsordningen gælder, så længe du er lærling eller elev på virksomheden. Forsikringerne stopper derfor, måneden efter at du holder op som lærling eller elev.

infofilm Se mere

Lærling eller elev under 20? Se her, hvordan du er forsikret.