Industriens Pension fik højt afkast
i 1. kvartal

Stor beholdning af danske aktier bidrog til, at Industriens Pension fik afkast på 4,4 % i 1. kvartal.

Stigninger på det danske og de udenlandske aktiemarkeder har sikret Industriens Pension et højt afkast af investeringerne i årets første måneder. Aktierne udgjorde ved udgangen af marts næsten en tredjedel af de samlede investeringer.

Udenlandske aktier gav et afkast på 7,7 %, mens afkastet af danske aktier nåede op på 15,4 %. Industriens Pensions beholdning af børsnoterede danske aktier udgjorde 6,9 mia. kr. ved udgangen af 1. kvartal. Industriens Pension er således blandt de største investorer i danske aktier.  

- I lyset af den aktuelle usikkerhed på de finansielle markeder har vi valgt at reducere risikoen. Aktiebeholdningen udgør nu mindre end 30 % af de samlede investeringer, siger Jan Østergaard, der er investeringsdirektør i Industriens Pension.

Læs hele pressemeddelelsen og se afkastet for de forskellige investeringer.