Pensionshåndbog 2012 er på vej
Sammen med januar-numret af CO-Magasinet får du den nye udgave af pensionshåndbogen fra Industriens Pension.
Pensionshåndbogen er et værktøj for tillidsrepræsentanter og lokalafdelinger, der gerne vil kunne fortælle og hjælpe deres kolleger med spørgsmål om pension.
I håndbogen kan du læse om pensionsordningens indhold og om, hvordan du i de forskellige situationer kan hjælpe medlemmerne.
- Medlemmerne risikerer at snyde sig selv, hvis de ikke er opmærksomme på valgmulighederne i pensionsordningen og på, hvornår de bør kontakte os. Derfor har det stor betydning, at tillidsrepræsentanter og ansatte i fagforbundenes lokalafdelinger kan fortælle om pensionsordningen, når det er relevant, siger Jens Almegaard, der er kommunikationschef i Industriens Pension.