Mænd sparer mere op til pension
end kvinder

Køn og arbejde har stor betydning for, hvordan medlemmerne af Industriens Pension vil bruge deres fritvalgskonto, viser ny Gallup-undersøgelse foretaget for Industriens Pension.

Industriens Pension har spurgt medlemmerne, hvordan de bruger deres fritvalgskonto, og om de overvejer at bruge den til pension.

Ifølge undersøgelsen bruger:

  • 20 % af mændene fritvalgskontoen til pension

  • 12 % af kvinderne fritvalgskontoen til pension

Samlet set overvejer hver femte at bruge fritvalgskonto til pension, selvom de ikke tidligere har gjort det.

Mere pension til elektrikeren end til tømreren

Blandt medlemmer af Dansk El-Forbund er det 42 %, som overvejer at bruge deres fritvalgspenge til pension, mens kun 12 % af medlemmerne, der er med i Forbundet Træ, Industri og Byg, overvejer at bruge pengene på ekstra pension.

Så mange overvejer at bruge deres fritvalgskonto til pension, selvom de ikke tidligere har gjort det:

  • Dansk EL-forbund: 42 %

  • Dansk Metal: 21 %

  • 3F: 19 %

  • TIB: 12 %

Undersøgelsen blev foretaget af Gallup for Industriens Pension blandt 1.000 medlemmer.

Læs mere om pension og Fritvalgs Lønkonto.