Sæt fokus på pension

Pensionsordningen hos Industriens Pension skaber økonomisk tryghed for jeres medarbejdere både undervejs i arbejdslivet, og når de går på pension. Sæt pension på dagsordenen - så får både virksomhed og medarbejdere mest muligt ud af pensionspengene.

Mere end opsparing til pension

Med en pensionsordning i Industriens Pension får jeres medarbejdere et godt supplement til folkepension og ATP, når de engang går på pension. Men pensionsordningen indeholder også forsikringer, der dækker, hvis en medarbejder undervejs i arbejdslivet mister sin erhvervsevne eller får en kritisk sygdom.

Læs mere om indholdet i pensionsordningen:

Få fuldt udbytte af pensionsordningen

Ved at skabe opmærksomhed om pensionen, kan I være med til at gøre det klart for medarbejderne, hvilke muligheder de har med deres pensionsordning, og hvornår de kan bruge den. På den måde er I med til at sikre, at medarbejderne får det fulde udbytte af jeres indbetalinger til os - samtidig sætter I fokus på et væsentligt medarbejdergode, der er med til at gøre virksomheden til en attraktiv arbejdsplads.

Få inspiration til, hvordan I fortæller medarbejderne om pensionen