Fritvalgskontoen skal tømmes
en gang om året
Medarbejdere, som hellere vil bruge deres fritvalgskonto til pension, kan nå at ændre deres valg.
En gang om året skal fritvalgskontoen tømmes. Beløbet kan enten bruges til at indbetale til mere pension eller få mere i løn eller til feriefridage.
- Mange får ikke taget stilling til, hvordan de skal bruge deres fritvalgskonto. Og kontoen med de månedlige indbetalinger fra arbejdsgiver vokser. Det kan være en idé at indbetale pengene til Ekstrapension og dermed spare mere op til alderdommen. Det koster kun 2 kr. i administration om måneden, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension.