Automatisk besked til kritisk syge
Sundhedsstyrelsen sender fremover brev til de personer, som er registreret i Landspatientregisteret og som har en forsikring enten gennem deres forsikringsselskab eller pensionsselskab.
Industriens Pension har gennem flere år arbejdet for at finde en løsning, så kritisk syge automatisk får besked om, hvad de har ret til at få udbetalt fra deres forsikringsselskab. Undersøgelser har vist, at mange ikke ved, at de har en forsikring ved kritisk sygdom.
Nu er Sundhedsstyrelsen klar med en løsning, som betyder:
Forsikringsselskaberne giver hver måned Sundhedsstyrelsen besked om, hvilke kunder, der har en forsikring ved kritisk sygdom.
Sundhedsstyrelsen laver en samkøring af forsikringsselskabernes kunderegistre med Landspatientregistret, hvor alle danskeres diagnoser er registreret.
Sundhedsstyrelsen sender et brev til de patienter, der har en forsikring, og opfordrer patienterne til at henvende sig til deres forsikringsselskab.
Forsikringsbranchen finansierer alle udviklings- og driftsomkostninger.
Læs mere om hvilke sygdomme som hører under ’kritisk sygdom’ og hvordan du søger om udbetaling.
Læs mere om Industriens Pensions arbejde for at sikre en løsning.