Behandling
Du kan få tværfaglig behandling for smerter eller andre problemer i led, muskler og sener. Problemet skal være opstået i forbindelse med dit arbejde.
Du har ubegrænset adgang til behandling hos fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut. Hvis det er nødvendigt, får du en kombination af flere behandlingsformer.
Behandling over hele landet
Behandlingen foregår på et af Falck Healthcares sundhedscentre. Der er 110 sundhedscentre fordelt over hele landet, så du har højst 30 km. til behandling.
Hvis der er mere end 30 km. til nærmeste sundhedscenter fra din bolig eller arbejdsplads, finder vi et andet behandlingssted, der er tættere på. Ring på 70 33 20 50 og aftal nærmere. Du får ikke refunderet behandlinger, der ikke er aftalt på forhånd.
Hurtig behandling
Behandlingen kan sættes i gang inden for 4 hverdage. I akutte tilfælde kan du komme til behandling inden for 24 timer på hverdage.
For at aftale en akut behandling, skal du ringe til os på 70 33 20 50. Ring gerne hurtigt, for hvis der er gået mere end 24 timer, siden problemet opstod, bliver det ikke længere betragtet som akut.
Ved din første behandling
Første gang du er til behandling, bliver der lagt en behandlingsplan, som tager stilling til, hvilken behandling der er brug for, hvor ofte du skal have den, og hvordan du kan forebygge problemet fremover.
Den første behandling er på 30 minutter. De følgende behandlinger er på 20 minutter.
Bestil selv tid
Du kan selv bestille tid til behandling på vores online tidsbestilling.
Du logger ind med dit CPR-nummer og en adgangskode, som du selv vælger første gang, du skal bestille en tid.
Du kan også ringe og bestille en tid på 70 33 20 50.