Tilpas din nye ordning
Du kan vælge, hvor mange af dine pensionspenge, der skal bruges til opsparing og til forsikringer.
Når du indbetaler til Industriens Pension har du:
- en pensionsopsparing til din alderdom
- forsikringer, mens du er i arbejde.
Du får mulighed for at skrue op og ned for de beløb, som du kan få udbetalt i forsikringer, hvis der sker dig noget. Vil du gerne have højere forsikringer, bliver der mindre til din pension. Og hvis du gerne vil spare mere op til din pension, kan du sætte dine forsikringer ned.
Sammen med din nye pensionsoversigt får du i april måned en blanket, som du skal bruge, hvis du vil ændre noget. Du skal sende den til os, så vi har den inden den 15. juni 2010.
Her kan du se eksempler på de muligheder, du har for at tilpasse din pensionsordning.
Se også prisliste for de forskellige forsikringsdækninger.
Forsikring ved visse kritiske sygdomme
Du kan vælge, at du vil have en forsikring ved visse kritiske sygdomme. Den giver dig ret til at få udbetalt et større engangsbeløb, hvis du bliver ramt af en af de sydomme, der er nævnt i forsikringsbetingelserne.
Du kan selv vælge forsikringens størrelse
| Du kan vælge: | 0 kr. 50.000 kr. 100.000 kr. 150.000 kr. |
Hvis du ikke vælger noget, har du ikke forsikringen.
Forsikring ved tab af erhvervsevne
Hvis du mister en del af din erhvervsevne, kan du få ret til nogle udbetalinger:
Invalidepension
Du kan vælge invalidepension, som sikrer dig en løbende pension på 60.000 kr. om året, hvis du varigt mister mindst 2/3 af erhvervsevnen. Pensionen udbetales, indtil du skal have alderspension.
Hvis du ikke vælger noget, har du ikke en invalidepension i din nye ordning. Det er dog muligt, at du har en invalidepension fra din gamle pensionsordning. Det kan du se på pensionsoversigten, som du får i april måned.
Invalidesum
Invalidesummen udbetales som ét beløb, hvis du varigt mister mindst ½ af erhvervsevnen.
Du kan ændre invalidesummens størrelse
Hvis du ikke har valgt andet, er invalidesummen på 100.000 kr.
| Du kan vælge | 100.000 kr. 150.000 kr. |
Forsikring ved dødsfald
Forsikringen ved dødsfald sikrer dine efterladte, hvis du dør, inden du er gået på pension.
De efterladte får:
- Opsparingssikret alderssum hvis du dør, før du selv har fået udbetalt din alderssum.
- Rateforsikring hvis du dør inden udbetalingen af din ratepension er begyndt.
- Depotsikring hvis du dør, inden du er gået på pension, eller inden for dine første år som pensionist. Depotsikringen har du i din gamle ordning hos PNN/PHI.
Du kan desuden vælge, at forsikringen skal indeholde:
- Dødsfaldssum, som bliver udbetalt til dine efterladte, hvis du dør, inden du fylder 67 år, og inden du går på pension.
Du kan selv vælge dødsfaldssummens størrelse
| Du kan vælge: | 0 kr. 300.000 kr. 600.000 kr. |
Hvis du ikke vælger noget, har du ikke ret til dødsfaldssummen.
Du kan selv bestemme, hvem der skal have pengene ved dødsfald
Hvis du ønsker, at pengene skal udbetales til andre end nærmeste pårørende, skal du sende os en blanket om begunstigelse.
Pension
Når du går på pension, får du udbetalt:
- Alderssum udbetales som ét beløb.
- Ratepension udbetales i 10 år.
- Livsvarig alderspension udbetales resten af dit liv.
Du kan spare ekstra op til din pension
Du kan selv indbetale ekstra – enten som en fast månedlig overførsel eller et engangsbeløb.