Forudsætninger for beregning
I beregningerne går vi ud fra, at renten er på 1 %, og at indbetalingen fortsætter uændret, frem til du går på pension.
I det beløb, som du får fra beregneren, er der fratrukket arbejdsmarkedsbidrag på 8 %, administrationsomkostninger samt hensættelse til særlig bonus på 5 %.
Pris for forsikringer
Betaling for forsikringssum ved tab af erhvervsevne og visse kritiske sygdomme fastsættes for et år ad gangen, og anmeldes til Finanstilsynet. Betalingen fastsætter vi ud fra, hvor mange medlemmer i Industriens Pension, som har ret til forsikringssummerne, og ud fra hvor gamle de er.
Forsikringssum ved tab af erhvervsevne og visse kritiske sygdomme er uden fradragsret og bliver ikke beskattet ved udbetaling efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit IIA.
Bonus
I Industriens Pension får medlemmerne hele overskuddet. Derfor giver vi bonus og rabat på forsikringer til medlemmerne, når investeringsafkastet og risikoforløbet er bedre end forudsat.