Når du skal søge om udbetaling
Det er nemt at starte udbetaling af alderspension, men overvej, hvornår det bedst kan betale sig for dig – der kan nemlig være nogle fordele ved at vente, til du har nået folkepensionsalderen.
Sådan starter du udbetalingen
Når din pensionering nærmer sig, og du vil starte udbetalingen, ringer du blot til os på telefon 70 33 70 70. Så aftaler vi
- hvornår udbetalingen skal begynde
- hvilken bankkonto vi skal udbetale pensionen til - husk registrerings- og kontonummer.
Udbetalingen starter med virkning fra den 1. i måneden efter, du har kontaktet os for at starte udbetaling af alderspension.
Du har dødsfaldssum i længere tid, hvis du venter
Din forsikring ved dødsfald indeholder blandt andet en engangsudbetaling (dødsfaldssum) til de efterladte. Hvis du går på pension, inden du har nået folkepensionsalderen, mister du retten til dødsfalssummen.
Venter du derimod med at gå på pension, til du har nået folkepensionsalderen, beholder du retten til dødsfaldssummen så længe. Det kan have betydning, hvis du har familie, der skal kunne klare sig, hvis du falder bort.
Modregning i efterløn
Du kan godt få udbetalt pension fra Industriens Pension, samtidig med at du er på efterløn, men du skal være opmærksom på, at der sker modregning i din efterløn. Du skal tage kontakt til din A-kasse, hvis du vil høre mere om modregningsreglerne.