Sådan bliver den nye ordning
Indholdet i ordningen er det samme som hidtil, men efter skiftet til markedsrente bliver pensionsopsparingen investeret på en anden måde.
Samme forsikringer
Indholdet i din pensionsordning er det samme som hidtil. Forsikring ved visse kritiske sygdomme, tab af erhvervsevne og dødsfald bliver ikke ændret. Og når du går på pension, vil du stadig typisk få udbetalt et engangsbeløb, en ratepension i 10 år og en livsvarig alderspension så længe du lever.
Ændring af forrentning
Det nye ved markedsrente er den måde, vi forrenter pensionsopsparingen på. Nu får du med det samme overført hele din del af det afkast, vi opnår af investeringerne. Hidtil har du hvert år fået en rente, som vi har bestemt.
Udbetaling af pensionen
Vi indfører en særlig udbetalingsprofil med en udjævningsmekanisme for pensionister. Den skal så vidt muligt sikre, at pensionister får en stabil pension gennem alle årene.
