Fritvalgs Lønkonto

Overenskomsten giver ansatte i industrien en Fritvalgs Lønkonto, som arbejdsgiveren skal indbetale til. Hvert år inden 1. april, skal du give din arbejdsgiver besked om, hvordan du vil bruge Fritvalgs Lønkontoen for det næste ferieår.

Beløbet fra Fritvalgs Lønkontoen kan bruges til:

• at indbetale ekstra til pension

• at få ekstra løn ved feriefridage

Det er dig, der vælger, hvor meget af din Fritvalgs Lønkonto du vil indbetale til pension.

1 % af din løn

Din arbejdsgiver indbetaler 1 % af din løn til Fritvalgs Lønkontoen. Er du timelønnet, bliver der desuden indbetalt 4 %, som erstatning for det tidligere søgne- og helligdagsbidrag.

Du kan også overføre betaling for dine feriefridage til Fritvalgs Lønkontoen, hvis du ikke vil afholde dem.

Fritvalgs Lønkonto og ekstrapension

Vælger du at bruge Fritvalgs Lønkontoen til at indbetale til ekstrapension, får du mere at leve for som pensionist.

Ekstrapension er en ratepension, hvor de opsparede penge udbetales i rater over ti år.

Hvis du gerne vil vide, hvad du får ud af at bruge Fritvalgs Lønkontoen til ekstrapension, kan du bruge vores beregner. Ved at indtaste det beløb, som du vil bruge, kan du se, hvor meget du kan se frem til at få udbetalt, når du går på pension.

Beregn hvad du kan få i ekstrapension og læs mere om ordningen

Fortryder du dit fritvalg?