Hvad får jeg i rente?

Fra den 1. december 2011 er opsparing i Industriens Pension med markedsrente. Markedsrente betyder, at man får det afkast, vi rent faktisk opnår, når vi investerer opsparingen. Når opsparingen er med markedsrente, får man ikke længere en kontorente.

Medlemmer, der er begyndt at få udbetalt alderspension senest den 1. juni 2012, beholder dog den gamle ordning, dvs. de får ikke markedsrente, men i stedet en kontorente som de har været vant til.

Ekstrapension

Betaler du til ekstrapension, får den opsparing også markedsrente.

Vores kontorente er 4,5 % efter skat i 2011

Kontorenten er den rente, du frem til 1. december 2011 får på den obligatoriske pensionsopsparing, som du har via din ansættelse. Den fastsættes en gang om året og er en gennemsnitsrente, som både kan være højere og lavere end årets afkast. Forskellen mellem afkastet og årets kontorente udjævnes via reserverne.

Se, hvad kontorenten er i andre pensionsselskaber

Medlemmer fra PNN og PHI pension

Var du medlem af PNN PENSION og PHI pension, da de fusionerede med Industriens Pension, får du frem til 1. december 2011 en anden kontorente på den del af din pensionsopsparing, der stammer fra PNN PENSION og PHI pension. På denne del forventer vi at give en kontorente på 2,5% efter skat i 2011. Fra 1. december 2011 har hele opsparingen markedsrente.

Læs mere om kontorenten for tidligere medlemmer af PNN PENSION og PHI pension