Personlige oplysninger
Når du er medlem hos Industriens Pension, behandler vi personlige oplysninger om dig, som er nødvendige for, at vi kan administrere pensionsordningen. Vi har tavshedspligt og behandler alle oplysninger fortroligt og efter de regler, der findes i lovgivningen.
Hvor får vi oplysninger fra?
Vi får dit cpr-nummer, når din arbejdsgiver begynder at indbetale pensionsbidrag for dig. Herefter opretter vi dig som medlem i vores register.
I den forbindelse indhenter vi oplysninger fra CPR om dit navn og din adresse. Vi får løbende besked, hvis der sker ændringer i disse oplysninger. Vi får endvidere også at vide, hvis et medlem afgår ved døden eller er forsvundet.
Hvis du søger om udbetaling fra en af de helbredsbetingede forsikringer i pensionsordningen, får vi oplysninger om dit helbred, fx fra offentlige myndigheder, egen læge, speciallæger og andre pensionsinstitutter, hvis du har godkendt det skriftligt. Ansøgninger om dækning ved kritisk sygdom og helbredsbetingede ydelser indeholder samtykkeerklæringer, som du skal underskrive.
Oplysningerne bruger vi til administration, vejledning og opfyldelse af aftaler med dig.
Hvem giver vi oplysninger til?
Vi videregiver oplysninger om dig, hvis det er nødvendigt i forhold til administration, vejledning, sagsbehandling og opfyldelse af aftaler med dig. Ønsker du fx at overføre din pension til et andet pensionsselskab eller pengeinstitut, vil vi give de relevante oplysninger om dig til det nye selskab.
Der gælder særlige regler for oplysninger om dit helbred. Dem må vi kun videregive, hvis du har godkendt det skriftligt. Derfor indeholder ansøgninger om dækning ved visse kritiske sygdomme og helbredsbetingede ydelser, samtykkeerklæringer, som du skal underskrive.
Når vi giver oplysninger videre, sker det altid i overensstemmelse med gældende lovgivning, og de forskellige modtagere har alle tavshedspligt.
Dine rettigheder
Du kan til en hver tid få oplyst, hvilke oplysninger om dig vi behandler. Desuden har du ret til at få oplyst, hvad formålet er med behandlingen, herunder hvad vi bruger oplysningerne til. Du har endvidere krav på at få fejlene rettet, hvis vi har forkerte oplysninger om dig.
Er du utilfreds med Industriens Pensions behandling af personoplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København
Læs mere om de mulige modtagere af oplysningerne:
PensionsInfo
Industriens Pension giver oplysninger til PensionsInfo, hvis du logger ind på siden og tillader, at der bliver indsamlet data. PensionsInfo er et samarbejde mellem en række pensionsselskaber og offentlige myndigheder, der giver dig et samlet overblik over din pension.
Offentlige myndigheder og andre selskaber
Vi giver forskellige oplysninger til offentlige myndigheder, når det fremgår af loven, at vi har pligt til det. Videregivelsen sker til brug for beregning af skatter, afgifter og efterløn og til at føre kontrol med umyndiges midler.
De offentlige forvaltningsinstitutter får også oplysninger fra Industriens Pension, når umyndiges midler skal indsættes til forvaltning. Desuden giver vi oplysninger om kapitalpensioner til andre pensionsselskaber og pengeinstitutter. Det sikrer, at der bliver trukket den korrekte afgift, når du skal have udbetalt en kapitalpension.
It-drift
Vi giver oplysninger til vores 100 % ejede IT-datterselskab, Industriens Pension IT A/S, som varetager driften af vores forsikringsadministrationssystem, og desuden til Siemens Business Services A/S, Dybendalsvænget 3, 2630 Taastrup, som varetager serverdriften.
Fonde
Vores søsterselskab, Industriens Pension Service A/S, administrerer en række overenskomstaftalte fonde, som Industriens Pension også kan give relevante virksomhedsoplysninger til. Oplysningerne kan bruges til administration af følgende fonde:
- Industriens Barselsfond
- Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond
- Industriens Kompetenceudviklingsfond
- Isoleringsbranchens Uddannelsesfond
- Træets Uddannelses- og Udviklingsfond
- Uddannelsesfonden af 1973
- Slagteri- og Fødevareindustriens Samarbejds- og Kompetenceudviklingsfond
- TIBs Gruppelivsordning.
Tidligere overførte vi medlems- og virksomhedsoplysninger til ATP PensionService A/S. Nu opbevarer ATP PensionService A/S alene ældre korrespondance fra før 2000.
PBS
Når vi foretager opkrævning af indbetalinger fra medlemmerne, giver vi oplysninger om navn, adresse og CPR-nummer videre til PBS. Industriens Pensions procedurer omkring betaling lever op til de anbefalede sikkerhedsstandarder fra PBS, og vores udbyder af betalingstjeneste, DIBS A/S, er PCI godkendt (standardgodkendelse).
Digital Signatur
Når du logger ind på vores hjemmeside med din digitale signatur, registrerer vi automatisk din aktivitet på dine log in sider via www.industrienspension.dk. Baggrunden er udelukkende tekniske og statistiske formål til for eksempel at følge hvor mange, der bruger denne service.