Hvis du får en kritisk sygdom
Du kan søge en udbetaling, hvis du får visse kritiske sygdomme, inden du fylder 67 år.
Hvordan søger du en udbetaling?
- Print ansøgningsskemaet ud og udfyld det
- Send ansøgningen sammen med relevant dokumentation for behandling og/eller diganose
- Ansøgningsskemaet skal sendes til Industriens Pension, Nørre Farimagsgade 3, 1364 København K
Du kan også ringe til os på 70 33 70 70. Det er vigtigt, at du kontakter os hurtigst muligt.
Hvornår har du ret til udbetaling?
Du kan se i din pensionsoversigt, om du er forsikret ved kritisk sygdom. Kontakt os, hvis du er i tvivl.
Kritiske sygdomme der kan give ret til udbetaling
- Ondartet kræft
- Blodprop i hjertet
- En hjertelidelse, der kræver en by-pass operation eller ballonudvidelse
- En hjertelidelse, der skal behandles med hjerteklapkirurgi
- Bypass-opererede tilfælde af koronarsklerose
- Slagtilfælde (hjerneblødning/blodprop i hjernen)
- Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer
- Visse godartede svulster i hjerne og rygmarv
- Multipel sklerose (dissemineret sklerose og ALS)
- Muskelsvind
- AIDS
- Nyresvigt
- En lidelse, der kræver en større organtransplantation (hjerte, hjerte-lunge, lunger eller lever)
- Blindhed
- Døvhed
Hvor meget får du udbetalt?
Udbetalingen er 100.000 kr. skattefrit, og beløbet udbetales kun én gang.
Du kan ændre forsikringens størrelse. Du kan vælge mellem 0 kr., 50.000 kr., 100.000 kr. og 150.000 kr. Du kan selv ændre forsikringsdækningen på ’Min side’, eller du kan sende os en blanket.
Der gælder særlige regler for selvbetalere og bidragfrit dækkede.
Se eksempler på dækning ved kritisk sygdom
Hent blanket til ændring af forsikringer
Dit krav kan blive forældet
Et krav på en forsikringsydelse kan blive forældet, hvis du venter for længe med at søge om en udbetaling fra os. Hvis kravet på forsikringsdækningen er forældet, vil du ikke få den udbetalt.
Derfor er det vigtigt, at du ringer til os med det samme, hvis du har fået en kritisk sygdom, der kan give ret til dækning.
Som hovedregel forældes dit krav på forsikringsdækning efter 3 år, men det kan også blive forældet efter 10 år.
