Ved dødsfald

Din pensionsordning indeholder en forsikring ved dødsfald. Du kan selv bestemme, hvem der skal have pengene.

Hvis du dør, før du går på pension

Dine pårørende får:

  • En skattefri udbetaling på 300.000 kr.(dødsfaldssum), hvis du dør før du går på pension eller inden du er fyldt 67 år.
    Du kan ændre dødsfaldssummen størrelse. Du kan vælge mellem 0 kr., 300.000 kr. og 600.000 kr. Du kan selv ændre forsikringsdækningen på ’Min side’, eller du kan sende os en blanket.
  • Opsparingssikret alderssum, hvis du dør, før du selv har fået alderssummen udbetalt.
  • Rateforsikring, hvis du dør, før udbetalingen af din ratepension er begyndt.

Hent blanket til ændring af forsikringer

Hvis du dør, efter du er gået på pension

Dine pårørende får:

  • Den del af din ratepension, som du ikke har fået udbetalt, hvis udbetalingen er begyndt.

På din pensionsoversigt kan du se, hvordan dine efterladte er sikret.

Vælg selv, hvem der skal have pengene

Du kan frit vælge, hvem der skal have udbetalt din dødsfaldssum. Du kan for eksempel vælge, at pengene skal gå til:

  • Familiemedlemmer
  • Din samlever
  • Bekendte
  • Foreninger

Din opsparingssikrede alderssum og rateforsikring ved død kan du vælge at få udbetalt til:

  • Din ægtefælle eller registrerede partner
  • Din fraskilte ægtefælle eller tidligere registrerede partner
  • Den person, du bor sammen med på det tidspunkt, hvor du udfylder blanketten (fx en samlever) eller hans/hendes livsarvinger
  • Dine livsarvinger (børn, børnebørn osv.)
  • Dine stedbørn og deres livsarvinger

Lovgivningen siger, at vi skal have skriftlig besked, hvis du selv vil bestemme, hvem der skal have pengene. Derfor skal du sende os en blanket. Det er ikke nok, at du har den liggende derhjemme, eller at du har skrevet testamente.

Du skal være opmærksom på, at der er forskellige blanketter til dødsfaldssum og  til opsparingssikret alderssum og rateforsikring.

Hent blanket til dødsfaldssum:

Hent blanket til opsparingssikret alderssum og rateforsikring:

Hvordan får dine pårørende udbetalt forsikringen?

Hvis du bor i Danmark skal dine pårørende ikke selv gøre noget. Vi får automatisk besked, når du dør, og sørger for, at de får udbetalt pengene. Bor du i udlandet, skal dine pårørende kontakte os.

Læs mere